Tonen på Mastodon og de andre sociale medier
Hvorfor overgik jeg til Mastodon fra Twitter, Reddit m.fl.
Jeg har igennem et stykke tid fået større og større apati imod tonen på flere sociale medier. Jeg oplever ofte at der er et udpræget behov fra de mennesker der frekventerer “de andre” sociale medier, for at angribe mennesker baseret på (faktiske eller påståede) holdninger. Om det så er politisk, personligt eller noget helt tredje. Det gør ofte at jeg ikke ønsker at deltage i, eller endog læse, debatten. Det føles nogle gange som om at det at blive udsat for andres holdninger, giver én carte blanche til at angribe, ikke kun holdninger og meninger, men også ad hominem. Især når det er divergerende holdninger omkring politisk betændte emner såsom Israel/Palestina, Rusland/Ukraine, eller mere lokale forhold, såsom arbejdsløshed, offentlige ydelser mv. Det får mig til at trække mig væk, da min opfattelse er, at der ikke er nogen der er interesseret i at blive klogere eller informeret om andre synspunkter – men blot have ret.
Oplevelsen på Mastodon
Da Mastodon er federeret giver det en mulighed for at opsøge instanser der tiltaler en i mere eller mindre væsentlig grad. Det har gjort at jeg ret hurtigt har kunnet finde et sted at drøfte (eller bare trutte omkring) de emner jeg nu engang finder interessant. Det drejer sig bl.a. om sikkerhedspolitik og bæredygtighed. Det stammer både fra tidligere arbejde og nuværende uddannelse. Hvor både Twitter og Reddit f.eks. har mulighed for at opdele i hhv. lister og subreddits, så har Mastodont givet en anden mulighed for et mere konsolideret feed, og en bedre mulighed for at bortsortere uønskede emner – eller hele servere for den sags skyld, ikke at det har været nødvendigt endnu.
Uventede aspekter
Et måske uventet, men meget positivt, aspekt som jeg har oplevet, er at jeg ikke oplever engagement baiting på Mastodon, som jeg ellers især på Twitter har oplevet en masse af. Det har betydet at de emner jeg læser om, og de mennesker der skriver om dem, gør det af oprigtig interesse. På Twitter kan man nu åbenbart tjene penge på at få spredt sine tweets ud, og det har gjort at andelen af ligegyldige skralde-opslag er eksploderet. Mit feed bestod i større og større grad af posts der kun havde til formål at opnå reaktioner, i stedet for reflektioner. Det savner jeg ikke. På samme måde så er manglen på brands og firmaer også kært velkomment. Sjældent har det egentligt intereseret mig hvad firmaer poster omkring på de sociale medier. Vi ved jo allesammen nok godt at det udelukkende handler om at skabe profit i sidste ende. Men amoralske firmaer er en diskussion for en anden dag.
Hvad mangler jeg på Mastodon?
Der er nogle få UI ting jeg kunne ønske mig anderledes, men i det store og det hele fungerer Mastodon webapp ganske glimrende. Der er også tredjeparts apps, men jeg har ikke fundet nogen som bibringer mig noget væsentligt som standard webapp ikke gør tilstrækkeligt. Der er nogle, eller en del, mennesker som jeg plejede at følge med i på Twitter, som jeg har måtte sige farvel til efter mit skifte. Det er beklageligt, og jeg forventer ikke at de skifter til Mastodon overhovedet. Til gengæld har jeg opdaget nye spændende mennesker og emner jeg nu kan bruge tiden med. Det har været et godt bytte.